Jordingsnet

Vi tilbyder

  • Jording af komponenter og stativer

  • Fundamentsjording

  • Jordtrådsarbejde og nedramning af jordelektroder

  • Kontrol af jordingsanlæg

 

Projektering, etablering og udførsel af jordingssystemer

Et af de vigtigste sikkerhedselementer i de elektriske systemer er jordingssystemer. Jordingssystemer er til for at sikre brugerne af installationerne mod farlige skridt- og berøringsspændinger ved højspændingsanlæg.

Et jordingsanlæg skal være projekteret, så det fører en jordfejlstrøm eller lækstrøm uden fare og dermed sikrer personsikkerheden.

I Vestjyske Net Service A/S dimensionerer, installerer og afprøver vi alle former for jordingsanlæg som for eksempel fundamentsjording, ringjording , maskenet-jord og dybdeelektroder.

Vi udarbejder også projekttegninger en-stregs skemaer og plantegninger for bygherre.

Jording af komponenter og stativer 

Vi sørger for, at alle højspændingsapparater, afbrydere, adskillere, overspændingsafledere, strøm- og spændingsmålere med mere samt stålstativer er korrekt jordet.

Vores specialister kan hjælpe med indstilling af relæbeskyttelsen, så den er korrekt indstillet og fungerer, hvis der skulle opstå en jordfejl.

Fundamentsjording

Fundamentsjording består i princippet af en ringjording i fundamentet. Vi forbinder jordelektroden til armeringsjernene, hvorved man opnår en udbredt jording. Jordelektroden indstøbes i fundamentet sammen med armeringen.

Jordtrådsarbejde og nedramning af jordspyd

Dybdeelektroder udføres typisk af jordspyd i 1,5-2 meters længde, som samles med muffer, enten koniske eller med gevind.  De kan etableres som enkelte eller en gruppe, lodrette eller skrå.

Kontrol af jordingsanlæg

Jordingssystemet skal løbede tilses for fysiske defekter, og overgangsmodstanden skal være  korrekt i henhold til kravene i BEK nr. 1608.

Vestjyske Net Service A/S opdaterer og opretholder kartotek på målingerne foretaget på kundernes komponenter efter ønske.


Vi hjælper dig

Kontakt salgschef Per Christensen direkte på telefon +45 2368 7814 eller mail: pch@vestjyskenet.dk