Politikker

Kvalitetspolitik

Hos Vestjyske Net Service A/S har kvalitet høj prioritet, og vi forpligter os til:

  • At overholde lovgivning, regler og indgåede aftaler

    Vores forståelse af kvalitet begynder med ordholdenhed, ordentlighed og troværdighed som en forudsætning for ethvert udført arbejde. Vi løser vores opgaver i overensstemmelse med gældende krav om god virksomhedsledelse og god miljøledelse.

  • At kunden er tilfreds med ydelsen

    Vi måler vores succes på kundens tilfredshed med det udførte arbejde. Kundens behov afdækkes gennem værdiskabende og tillidsfuld dialog. Den aftalte ydelse planlægges og leveres professionelt til aftalt tid og pris i henhold til kundens forventninger og krav om udførelse, samt dokumenteres i korrekt omfang.

  • At forbedre os kontinuerligt og systematisk

    Vi forpligter os til systematisk at forbedre vores faglighed, og de processer som vores ydelser er et resultat af. Kvalitetsledelsessystemet og vores miljø skal løbende evalueres og forbedres med henblik på at sikre overensstemmelse med de krav der stilles til virksomheden fra interne og eksterne interessenter.

  • At tage ansvar for kvaliteten af de leverede ydelser

    Det forventes af alle medarbejdere, at man bidrager med erfaringer til opbygning og styrkelse af en udviklingsorienteret og konkurrencedygtig forbedringskultur i virksomheden. Medarbejdere og ledelse skal sikres nødvendige kompetencer og uddannelsesmæssig fleksibilitet i overensstemmelse med eksisterende og nye kundebehov.

Arbejdsmiljøpolitik

Vestjyske Net Service A/S forpligtiger sig til at være en attraktiv arbejdsplads med en høj standard for arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel.


Godt arbejdsmiljø for Vestjyske Net Service A/S er:

  • At overholde lovgivning, regler og indgåede aftaler

    Vi forpligter os til at overholde gældende lovgivning, regler og krav vedrørende virksomhedens arbejdsmiljø. Vi vil tilbyde et psykisk og fysisk arbejdsmiljø, der er sikkert og sundt for alle medarbejdere.

  • At minimere arbejdsbelastninger og risici gennem planlægning og forebyggelse

    Vi forpligtiger os til at forebygge og undgå arbejdsskader og arbejdsbetingede lidelser ved at indtænke arbejdsmiljømæssige risikovurderinger i arbejdet og dets planlægning. Vi indretter os ordentligt, systematisk og ryddeligt på de arbejdspladser vi er tilknyttet.

  • At forbedre arbejdsmiljøet kontinuerligt og systematisk

    Vi forpligter os til løbende at forbedre arbejdsmiljøet gennem en aktiv indsats fra ledere og medarbejdere. En løbende evaluering af arbejdsmiljøet skal sikre overensstemmelse med krav som teknologien, samfundet eller kunder stiller til os nu og i fremtiden.

  • At tage fælles ansvar

    Et godt arbejdsmiljø er et ansvar, der skal løftes kollektivt med afsæt i en tryg og åben udveksling af erfaringer og forbedringsforslag. Alle medarbejdere er forpligtet til at være bevidst om egne og kollegers arbejdsmiljø, og skal gribe ind hvis der konstateres kritisable forhold.