Whistleblowerordningen i Vestjyske Net Service A/S

Whistleblowerordningen giver dig mulighed for at indberette oplysninger (også anonymt) om overtrædelser af visse EU-retsakter samt om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.

DAHL Advokatpartnerselskab vil som ekstern advokat modtage din indberetning. Herefter vil indberetningen blive behandlet sammen med direktion og/eller bestyrelsens formandskab i Vestjyske Net Service A/S afhængig af habilitetsforhold. Whistleblowere opfordres til at læse whistleblowerpolitikken grundigt, før en indberetning indgives.

Medarbejdere eller andre personer med tilknytning til virksomheden kan indberette forhold. Andre personer med tilknytning til virksomheden kan være bestyrelsesmedlemmer, revisorer, advokater, leverandører og kunder.

Der kan indberettes forhold begået af medarbejdere eller andre personer med tilknytning til virksomheden. Whistleblower-ordningen skal kun bruges til at indberette væsentlige forhold. Mindre væsentlige forhold som f.eks. samarbejdsvanskeligheder eller overtrædelse af ryge- eller alkoholpolitik kan ikke indberettes via whistleblower-ordningen. Det skal i stedet indberettes via de normale kanaler, f.eks. til nærmeste leder. For eksempler på hvad der kan indberettes henvises der til whistleblowerpolitikken.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din observation skal indberettes eller ej, så opfordrer vi dig til at indberette det.

Indberetninger til whistleblowerordningen skal indgives via den skriftlige indberetningskanal eller den mundtlige indberetningskanal på whistleblowerplatformen. Platformen sikrer, at der sker registrering af indberetninger, samt at der kan foretages en fortrolig behandling af alle indberetninger. Efterfølgende dialog kan på sikker vis udveksles via platformen.

Via whistleblowerplatformen er det muligt at indgive en skriftlig indberetning ved at udfylde indberetningsformularen eller opstarte en mundtlig indberetning, der efterfølgende skal indgives via telefon. Indberetninger skal indgives på dansk. Ved spørgsmål om hvordan en indberetning skal indgives, kan der rettes henvendelse til supporttelefonen (DAHL Advokatpartnerselskab).

Vestjyske Net accepterer anonyme indberetninger til whistleblowerordningen. Du skal være opmærksom på, at selvom du ikke oplyser din identitet, kan indholdet af din indberetning i sig selv afsløre din identitet. Hvis Vestjyske Net kender din identitet, behandles den fortroligt. Vestjyske Net og DAHL Advokatpartnerselskab, som indgår i whistleblowerenheden, er underlagt en lovbestemt fortrolighedspligt om whistleblowers identitet og tavshedspligt om indholdet af indberetningen.

Læs mere på Vestjyske Nets whistleblowerplatform eller indberet her: https://vestjyskenet.whistleblowers.nu eller brug QR-koden:

Whistleblower