Tilsyn

Vi tilbyder

  • Tilsyns- og kvalitetssikringsopgaver 

  • Lodsejerforhandling 

  • Myndighedskontakt.

  • Rapportering af projektets fremdrift

 

Kontrol med større anlægsprojekter

Vestjyske Net Service A/S udfører tilsynsopgaver ved større anlægsprojekter for jer som bygherre.

Vi er bygherrens repræsentant fra projektopstart til færdigmelding af opgaven, og vi tilser og dokumenterer, at opgaven er udført i henhold til de aftalte tekniske specifikationer.

Vores erfarne tilsynsmedarbejdere udfylder kontrolskemaer og sørger for løbende dokumentation af byggeriets udførelse.

Vi kan forberede og afholde byggemøder samt deltage i sikkerhedsmøder - herunder skrive og udsende referat fra byggemødet.Kvalitetssikringen giver bygherre en sikkerhed for, at tidsplaner, love og regler er overholdt.

Lodsejerforhandlinger

Ved store anlægsbyggerier er det nødvendigt at skabe en god og konstruktiv dialog med berørte naboer fra begyndelsen.

Ved kabellægning og udbygning af anlæg er der ofte naboer, der på den ene eller anden måde påvirkes.

Tilsynsfolk fra Vestjyske Net Service A/S er derfor før, under og efter projektgennemførelsen i kontakt med de lodsejere, der bliver berørt af projektet. 

Vi opnår adgang til lodsejernes jord og laver efterfølgende en opgørelse over hvilken påvirkning, projektet har haft for lodsejerne.

En god lodsejerkontakt sikrer projektets gennemførsel.

Planlægning af arbejdet

Inden opstart af anlægsarbejdet foretager vores tilsynsfolk den nødvendige planlægning.

Vi deltager også ved byggemøder som bygherres repræsentant, og vi rapporterer om byggeriets fremdrift. Ved eventuelle tekniske udfordringer deltager vi ud fra det mandat, bygherre har givet.

Myndighedskontakt

Myndighedskontakt er ofte tidskrævende, og her kommer vores store erfaring med myndighedssamarbejde bygherre til gode.

Ved større anlægsprojekter skal man ofte i kontakt med aktører der ejer anden kritisk infrastruktur når man f.eks. skal under jernbaner, veje og gasledninger eller krydse vand-, el-, fiber-, data- og telefonlinjer. 

Vestjyske Net Service A/S gennemgår for bygherren LER oplysningerne. Vi udarbejder en lodsejerliste og tager kontakt til alle berørte parter samt indhenter de nødvendige grave- og rådighedstilladelser for projekts gennemførelse. 

Derudover undersøger vi, om området er fredet eller indeholder arkæologiske effekter.

Kvalitetssikring

Vi sørger for et godt overblik og løbende rapportering til jer. Tilsynsførende fra Vestjyske Net Service A/S sikrer ved udfyldelse af kontrolskemaer og opmåling efter bygherres specifikationer, at entreprenøren har udført opgaven. 

For kvalitetssikring af anlægsarbejdet laver vi også fotodokumentation af relevante situationer i marken. 


Vi hjælper dig

Kontakt afdelingsleder Jørn P. Bach direkte på telefon +45 2368 7816 eller mail: jpb@vestjyskenet.dk